Velkommen til Kulturværket
Det er efterhånden et stykke tid siden, at det gamle el-værk har kørt med fuld kapacitet, helt præcis i 1976 blev det nye elværk taget i brug.
Den mellemliggende tid har værket været brugt som ”nødforsyning” og værksted.
I 2003 flyttede NørregadeTeatret ind og i 2004 blev den selvejende institution Kulturværket stiftet.
Bestyrelsen for Kulturværket er i gang med at detail- planlægge renoveringsprojektet i bygningen, forholde sig til allerede opståede overraskelser i forbindelse med renoveringen m.m.m.
Ting tager tid, vi må væbne os med tålmodighed.
Som landet ligger nu, vil huset komme til at indeholde følgende:
- Stor sal med plads til ca. 150 mennesker
- Et antal øve / mødelokaler
- Cafe
- Et antal omklædningsrum
- Kontor
- Toiletter
Selvfølgelig er projektet dikteret af de politiske ønsker, samt ikke mindst økonomien.
Tidsplanen, ja det er det store spørgsmål, pt. er den meget usikker.
Målet er at økonomien skal være på plads i 2009 og at byggeriet derefter kan gå i gang.