Det hvide lys

Af Ove H. Nielsen

For første gang tændes det kommunale "hvide lys" i Maribo. Det skriver Lollands-Postens redaktør den 18. november 1911. Ved petroleumslampens skær gør han sig sine overvejelser. "Det er vel et Fremskridt, men er vi Mennesker saa naaede et Skridt længere frem i den aandelige Udvikling?" Det hvide lys kom fra elektricitetsværket på banegårdspladsen.

Maribo byråd var ikke i tvivl om, at byen skulle have et Elværk. Nakskov og Nykøbing F. havde fået deres. Der var oprindelig planer om at bygge en Storcentral for hele Lolland, så der kunne komme elektricitet ud til landbruget i de mindre sogne, men det måtte opgives, for der var ikke mange, der på forhånd ville tegne sig for at få strøm. I slutningen af 1910 var byrådet begyndt at drøfte sagen, og fra starten blev det beregnet, at der ville skulle leveres strøm til 2.600 lamper, en treværelses lejlighed ville have et forbrug på 20 kr om året, så økonomien så god ud. Derfor blev det vedtaget i januar 1911, at værket skulle bygges.

Men så begyndte diskussionerne. Det drejede sig især om, hvor det nye værk skulle placeres. Flere steder blev foreslået, for der skulle ikke være for langt fra værket til forbrugerne.Et af stederne var for enden af Suhrs Gade, hvor der var placeret et springvand, men det måtte da ikke ødelægges.

På det sted var der mose, efter at jernbanedæmningen havde afskåret noget af Nørresø. Bølgerne gik højt, men et flertal, 5 mod 4, besluttede sig for stedet. Et byrådsmedlem ville have ført til protokollen: "Jeg frasiger mig ethvert ansvar for, hvis elektricitetsværket, bygget på den nu vedtagne plads, en skønne dag helt eller delvis er ganske forsvundet fra Jordens overflade". Senere tilføjede byrådsmedlemmet, at der endelig måtte anbringes to høje flagstænger, for at man kunne finde værket igen, hvis det var forsvundet i mudderhullet.

Men så gik det stærkt. I juni 1911 blev der udgravet til grunden, og kort tid efter begyndte der at blive trukket ledninger. Nogle murere blev kvæstet, da et stillads væltede, men bygningen rejse sig hurtigt. Kommunen kautionerede for installationslån til grundejerne, så mange kom med fra starten. Maskinerne blev installeret, og i november begyndte ladningen af akkumulatorbatteriet, og "snart vil der kunne erholdes strøm". Lige så snart det hvide lys begyndte at skinne på hovedfærdselsåren gennem byen, begyndte borgerne at spørge, hvornår kommer det til os?

I 1923 blev der opført mindre elværker i Stokkemarke og Bandholm. 32 år efter Edisons opfindelse af glødelampen, begyndte de at skinne i Maribo. Men man kunne ikke engang tænde en cigar ved det nye lys. Byens gasværk skulle i mange år endnu levere gas til belysning og gasblus i køkkenerne. I 1976 blev byens elværk taget i brug, men det oprindelige tidstypiske, 98 år gamle elværk står endnu.

Nu er det spændende, om elværket vil synke, når der kommer åndelig udvikling og rigtig tryk på teatret. Vi krydser fingre.