FRA ELVÆRK TIL KULTUR-VÆRK

Af P. Brøndahl

Uden fortid ingen fremtid. Birgitta-nonnerne forlod Maribo efter reformationen, men inden da havde de bygget både kloster og kirke. De havde gjort Maribo til købstad og lagde vel egentlig også grunden til det Maribo, vi kender i dag – et naturligt centrum for et stort opland. Med handel, traditioner, og kulturelle aktiviteter for en hel landsdel.

Forunderligt nok er nonnerne tilbage i byen efter 500 år, og faktisk har de gjort nøjagtigt det samme som deres forgængere i 1400-tallet. De har bygget nyt kloster og kirke ved den samme søbred og sikrer dermed forbindelsen tilbage til dengang, byen fandt sin sjæl og blev noget særligt. Ikke bare en by i Danmark, men Maribo.

Men fortiden er ikke blot sider i en historiebog. Fortiden giver os traditioner, og folkelige traditioner kan der bygges videre på. Med den fornyelse, tiden og påvirkninger ude fra giver os – også pligten til at give videre til nye generationer.

Det gamle elværk i Suhrs Gade sikrede i sin storhedstid, at der kom lys over land og ind i hundreder af små hjem. Tællelysene og petroleumslampernes tid var forbi. Det røde hus blev i mere end én forstand byens kraftcenter. Et varsel om fremtid og en teknisk udvikling, som mange år senere nærmest tog vejret fra os.
Bygningen ligger der stadig, men nu snakker vi om en anden slags elektricitet. Den, der kan sendes videre fra menneske til menneske. Fra en teaterscene eller et filmlærred. Fra professionelle og glade amatører. Fra entusiasterne til almindelige mennesker, som i nogle timer eller dage lader sig rive med i et hav af nye oplevelser eller glade gensyn af den slags, der rykker.

Maribo har i dag mange kultursteder. Domkirken, Maribo-Hallerne, Friluftsscenen i Hylddalen, Maribo Musikskole, Maribo Gymnasium, hoteller og restaurationer. Da Nørregade-Teatret rykkede ind i trykkerihallen i byens ældste trykkeri, blev der skabt noget unikt. Vi fik et aktivitetssted for teaterfolk i ordets bedste og bredeste betydning.

Ambitionerne blev indfriet. Nørregade-Teatret blev et begreb, også ude i den store verden. Den lille scene ikke blot skabte nye traditioner, den blev underlaget for en stribe af succesforestillinger. Men den blev også udviklingssted for unge talenter på og bag scenen.

Nørregade-Teatret så muligheden i Det gamle Elværk. Bygningen kunne bruges. Med det nye projekt vil huset ikke kun rumme teater, men også en scene til alt lige fra glade amatører til professionelle musikere. Bygningen vil give byen sin biograf tilbage. Den vil give mennesker fra nær og fjern gode grunde til at mødes, også når musikken spiller.

Maribo som det naturlige centrum. Var det ikke netop dét, nonnerne sagde for 500 år siden?